ITzonen
 
     
 
     
   
     
 
     
   
     
 
     
   
     
 
     
   
     
 
     
   
     
 
     
 
 
Anmeldelse
SilverStonetek Lascala LC03V Side 1/2
| Kabinet & tilbehør | Skrevet af
 

Produktet er venligst sponsoreret af: Silverstone Technology


Sidst vi var til messe hos Inter-data i Silkeborg så vi en del kabinetter fra SilverStonetek. Der var både almindelige kabinetter og HTPC kabinetter. Det er efterhånden langt sværere at skille sig ud fra mængden med almindelige kabinetter selvom SilverStonetek gør alt for at prøve. Silverstone har derfor lavet en del kabinetter til HTPC markedet og vi ser her nærmere på et af dem. Markedet for HTPC kabinetter stiger støt efterhånden som flere og flere får øjnene op for de åbenlyse fordele, der er i at have et kabinet, der mere ligner HI-FI end en computer.

Hvor mange går op i et godt airflow og masser af plads i et almindelige kabinet, vil de fleste HTPC-brugere sætte mere pris på, at det er muligt at blande en kabinettet ind mellem forstærkere og DVD-afspillere, og at den kan holde støjen nede. En anden god ting i forbindelse med HTPC er muligheden for at se, hvad der sker på computeren uden at have en dedikeret skærm sat til, eller optimalt uden at have nogen skærm tændt.

Kabinettet vi ser på her, kan opfylde nogle af disse krav, men som det næsten altid er tilfældet er der enkelt ting, der ikke opfyldes.

Indpakning og indhold
Kabinettet kommer i en kasse, der ikke er specielt prangende, men som det er set mange gange før er det ikke indpakningen man skal se på. Af kassen er det faktisk ikke muligt at se, hvad den indeholder.

Indholdet af kassen er ikke det helt store, ud over kabinettet drejer det sig kun om nogle skruer og en brugsanvisning. I modsætning til hvad man normalt ser, er skruerne sorteret så hver type skrue er i en pose for sig selv. Det er en meget lille detalje, men ret praktisk når man står og skal bruge en bestemt størrelse under monteringen. Skruer og spacere, der passer sammen er i samme pose, og derudover indeholder denne pose en metalplade, der kan bruges til fastlåsning af computeren.

Manualen er meget detaljeret, faktisk mere end nødvendigt hvis man har samlet computere før, men for nybegyndere er det rigtig godt at få den slags skåret ud i pap.

Kabinettet er pakket godt ind i en plastikpose og skumgummi, der sørger for at siderne ikke skraber mod pappet eller bliver skadet under transporten. Frontlågerne kan låse selv, men for ekstra sikkerhed har Silverstone monteret noget tape, der heldigvis er af den type, der ikke sætter mærker når man tager det af.

 


Sider:1 | 2 |
 
 

0 kommentarer
Læs kommentarer eller tilføj kommentar
 
 
 
     
 
     
   
     
 
     
   
     
 
     
   
     
 
     
   
     

Gucca
Blu Ray film - Kæmpe udvalg i de nyeste blu ray film
blu ray film

Site content Copyright © 2002-2010 Guava Media · All rights reserved